Der findes mange forskellige slags elcykler, og grunden til dette er, at du sikkert har andre behov og krav til en cykel end din nabo. Måske skal du kunne fragte børn og indkøbsvarer på din cykel, eller måske skal du cykle langt hver dag og har derfor brug for et godt batteri? Der kan være mange grunde til, at du overvejer at investere i en elcykel, og en ting, du kan være sikker på, er, at med en elcykel vil du altid have medvind, når du cykler. Find elcykler i god kvalitet.
Hvilken motor og batteri skal du vælge?
Motor
Inden du investerer i en elcykel, er der nogle ting, du bør overveje. Der er for eksempel stor forskel på, om elcyklen har en frontmotor eller en centermotor, og det vil være afgørende for, hvor meget hjælp motoren yder. Generelt er motorerne blevet bedre på elcykler gennem de seneste år, hvilket også betyder, at en elcykel er et godt transportmiddel for flere mennesker.
Batteri
Derudover bør du overveje, hvilken størrelse batteriet skal have. Her er det vigtigt, at du er realistisk og overvejer, hvor lange turer, du vil komme til at cykle. Det er nemlig ikke sjovt, hvis batteriet løber tør for strøm, og du stadig har et godt stykke vej hjem.
En elcykel er også en cykel
Selvom du sikkert hurtigt kommer til at ligge vægt på motoren og batteriet, når du skal vælge din fremtidige elcykel, bør du huske, at en elcykel også er en cykel, der skal være komfortabel, have de rette bremser og gear, ligesom hvis du skulle ud at købe en ny almindelig cykel. Derfor kan det være en god ide at prøvekøre nogle forskellige elcykler, inden du bestemmer dig for, hvad du gerne vil have, så du er sikker på, at du ender med den rette elcykel for dig.