Der er penge at spare på boligen. Ikke bare ved at shoppe billigere lamper eller skifte elselskab, men ved at udnytte de fradrag og tilskud som staten faktisk stiller til rådighed. Problemet er bare, at de færreste boligejere kender dem.
Håndværkerfradraget
Det mest kendte fradrag for boligejere hedder servicefradraget – eller håndværkerfradraget, som folk flest kalder det. Det giver dig mulighed for at trække arbejdsløn fra i skat, når du får udført bestemte typer arbejde i hjemmet.
Men pas på: det gælder ikke alt. Du kan ikke trække malerarbejde eller nyt køkken fra. Fradraget dækker primært energiforbedringer som isolering, vinduesudskiftning og varmepumper. Altså de ting der reducerer boligens energiforbrug.
Fradraget har et loft per person per år. Bor I to i husstanden, kan I begge udnytte fradraget. Det er en detalje der nemt fordobler jeres besparelse.
Energitilskud fra staten
Ud over fradraget kan du i mange tilfælde søge direkte tilskud til energirenovering. Særligt varmepumper og isolering har de seneste år haft store tilskudspuljer.
Puljerne varierer fra år til år. Nogle gange er de opbrugt allerede i første kvartal, andre gange er der penge hele året. Tjek Energistyrelsens hjemmeside eller ring til dem direkte. Det tager ti minutter og kan spare dig 10.000-30.000 kr på et varmepumpeprojekt.
Og nej, tilskud og fradrag udelukker ikke hinanden. Du kan i mange tilfælde få begge dele på det samme projekt. Tilskuddet reducerer din udgift, og fradraget reducerer din skat. Dobbelt gevinst.
Kommunale puljer
Det her er den mulighed, som færrest kender til. Mange kommuner har deres egne tilskudspuljer til klimatilpasning, regnvandshåndtering eller lignende. Pengene er øremærket til at hjælpe boligejere med at beskytte deres ejendom mod stigende grundvand og skybrud.
Beløbene varierer vildt. Nogle kommuner giver 10.000 kr, andre op til 50.000 kr. Det afhænger af kommunens budget og hvilken type projekt du har. Men fælles for dem alle er, at du skal søge inden du går i gang med arbejdet. Søger du bagefter, er svaret næsten altid nej.
Sådan holder du styr på det hele
Med fradrag, statstilskud og kommunale puljer kan det hurtigt blive uoverskueligt. Her er en simpel plan:
Start med at definere dit projekt. Hvad skal laves? Dernæst: tjek om projektet er dækket af håndværkerfradraget. Så undersøg om der er aktuelle tilskudspuljer. Og ring til kommunen for at høre om lokale muligheder.
Først når du har det fulde billede, bør du indhente tilbud fra håndværkere. Så ved du nemlig hvad din reelle udgift bliver – og det er ofte markant lavere end listeprisen.
Du kan læs mere om det her og finde en grundig gennemgang af reglerne, herunder hvilke opgaver der kvalificerer sig og hvordan du beregner dit fradrag.
Et konkret eksempel
Lad os sige du skal have installeret en luft-til-vand varmepumpe. Prisen er 90.000 kr inkl. installation. Med energitilskud kan du potentielt få 15.000-25.000 kr retur. Håndværkerfradraget giver yderligere besparelse på skatten. Og hvis din kommune har en klimapulje, kan der komme endnu et beløb oveni.
Pludselig er din reelle udgift måske 50.000-60.000 kr i stedet for 90.000. Det er forskellen på et projekt der føles umuligt, og et der er til at håndtere.
For mange boligejere er den slags besparelser helt afgørende for, om et projekt overhovedet kan lade sig gøre. Derfor er det så vigtigt at gøre sit forarbejde ordentligt.